Seneste artikler

Hvor meget vejledning kræver det at rense en kaffemaskine?

Filed in Nyheder by on 6. november 2014
Hvor meget vejledning kræver det at rense en kaffemaskine?

Alle danske arbejdspladser skal lave en arbejdspladsbrugsanvisning for alle de “stoffer og materialer, der anses for farlige”.

Og dem er der virkelig mange af på selv et ganske almindeligt kontor. Hvis man fx har en kaffemaskine, så har man nok et farligt stof stående i form af et afkalkningsmiddel.

Det betyder, at man skal skrive en brugervejledning til den medarbejder, der har ansvaret for kaffemaskinen. Vejledningen skal altid være “let tilgængelig” og “opdateres minimum hver 6. måned.” Men hvor meget vejledning kræver det at rense en kaffemaskine?

Vi mener løsningen ligger ligefor.

Se mere »

Arbejdspladsbrugsanvisninger giver ressourcekrævende bureaukrati

Filed in Nyheder by on 6. november 2014

Danske virksomheder skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, hvis medarbejdere håndterer farligt materiale i arbejdstiden. Man skal selvfølgelig ikke risikere sit helbred, når man går på arbejde. Men reglen gælder også for almindeligt forefaldende arbejde som fx, hvis man afkalker kaffemaskinen på sit arbejde.
Se mere »

Hvordan beskytter man vandmiljøet i en udtørret bæk?

Filed in Nyheder by on 1. november 2014
Hvordan beskytter man vandmiljøet i en udtørret bæk?

I EU har man vedtaget et vandramme-direktiv, som skal beskytte overflade- og grundvand. Som det eneste land i EU har Danmark på den baggrund valgt at forbyde opdyrkning i en 9 meter randzone rundt om mange vandløb og søer.

Men visse vandløb er valgt ved et skrivebord ud fra gamle data, selvom naturen sagtens kan have ændret sig siden.

Konsekvensen er, at nogle landmænd er blevet pålagt at lave randzoner rundt om for længst udtørrede vandløb og grøfter, de selv har gravet.

Se mere »

Dansk lov kræver unødvendige randzoner

Filed in Nyheder by on 1. november 2014

Hvis en dansk landmand har et såkaldt §3 vandløb eller vandhul, skal han etablere randzoner langs vandløbet eller rundt om vandhullet. Et §3-vandløb er et vandløb, der ifølge Naturbeskyttelsesloven er udpeget af miljøministeren som beskyttet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Det er ministeren på området, der fastsætter hvor store randzonerne skal være, og i øjeblikket skal randzonerne være ni meter brede på begge sider af vandløbet eller hele vejen rundt om vandhullet. Det er forbudt at opdyrke inden for selve randzonerne.
Se mere »

”Uintelligent” randzone om udtørret grøft

Filed in Nyheder by on 1. november 2014

På Granlygaard i Bredebro bor Brian Brodersen med sin hustru og søn på slægtsgården, der ejes af familien på femte generation. Her driver han et landbrug hovedsagligt bestående af køer og en mindre del svin og den tilhørende jord. På Brian Brodersens ejendom findes en gammel og udtørret grøft. Grøften er kategoriseret til et §3 vandløb, og Brian Brodersen skal derfor etablere ni meter randzoner på hver side af grøften. Det på trods af, at der ikke er vand i grøften.

”Selvom det har regnet voldsomt i oktober, har der ikke været vand i grøften. Desuden er markerne omkring vandløbet flade. En forurening af grøften er derfor praktisk taget umulig, ” siger Brian Brodersen.

Se mere »

Overimplementering gør det dyrt at være miljøvenlig

Filed in Nyheder by on 27. oktober 2014

Hvis en dansk landmand ændrer sammensætningen i sit kvægbrug- og husdyrbrug, kan det blive nødvendigt at indrette stalden anderledes – fx med et andet underlag. Det afhænger af, hvad dyrene har behov for. Men ifølge dansk lovgivning skal ethvert skifte af husdyrholdet, der kræver en ændring af staldanlægget, have en miljøtilladelse eller en miljøgodkendelse. Det gælder også selvom landmanden drosler ned i husdyrbruget i forbindelse med skiftet. Så selvom ændringerne, alt andet lige, vil medføre miljøforbedringer, skal landmanden søge om godkendelse.

Se mere »

En dyr affære at halvere miljøbelastning

Filed in Nyheder by on 27. oktober 2014

Brødrene Thorkild og Christian Friis Hansen, der begge er sidst i tresserne, har været mælkeproducenter i mange år. For at drosle lidt ned valgte de at skifte malkekøerne og grovfoderproduktionen ud med ammekøer og naturpleje. Det vil være til gavn for både miljøet og de naturområder, der er på ejendommen. Men i Holstebro Kommune er det ikke så enkelt at være miljøvenlig. Nu skal brødrene nemlig søge om en ny miljøgodkendelse, der både koster tid og penge.

”Det er en urimelig situation. Jeg ønsker at reducere mit dyrehold væsentligt, både i antal og til en mere naturvenlig produktion. En produktion som kan bevare ejendommen som et aktiv for kommunen, fordi der afgræsses engarealer og dermed udgør en stor naturværdi. ”

Se mere »

Det kan koste kassen at være god ved miljøet

Filed in Nyheder by on 27. oktober 2014
Det kan koste kassen at være god ved miljøet

Hvis en landmand vil udvide sin produktion, så kræver den en miljøgodkendelse. Og sådan en koster både tid og penge.

Derfor er det mærkeligt, at en landmand som drosler ned for sin produktion også skal søge om en miljøgodkendelse.

For det er vel ikke meningen, at det skal koste kassen at være god ved miljøet?

Vi mener løsningen ligger ligefor.

Se mere »

Hvad er forskellen på en bager og en bagerafdeling?

Filed in Nyheder by on 23. oktober 2014
Hvad er forskellen på en bager og en bagerafdeling?

I dag må man som 14-årig godt ekspedere i en bager, fordi det er en mindre butik.

Man må til gengæld ikke ekspedere i en bagerafdeling hos fx et supermarked, fordi supermarkedet er en større butik. Og så skal man være 15 år og gået ud af 9. klasse.

Der er altså forskel på reglerne for mindre og større butikker. Men er der forskel på en bager og en bagerafdeling?

Vi mener, at løsningen ligger ligefor.

Se mere »

Bestemmer butikkens størrelse om arbejdet er hårdt?

Filed in Nyheder by on 23. oktober 2014

I Danmark er der visse krav til, hvad unge må arbejde med. Fx må unge, der endnu ikke er fyldt 15 og gået ud af 9. klasse, kun beskæftige sig med lettere arbejde. Det er vigtigt, at vi værner om børn og unges helbred, og at vi sikrer dem en god begyndelse på arbejdsmarkedet. Det er derfor også kun fornuftigt, at vi har regler, der sikrer dem mod overbelastning og hårdt arbejde.

Der er dog visse regler, der ikke hænger sammen med virkeligheden, og som snarere begrænser de unge, der gerne vil arbejde og tjene lidt ekstra. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde bestemmer for eksempel, at unge, der endnu ikke er fyldt 15 år og gået ud af 9. klasse, ikke må arbejde med ekspedition i større forretninger. Det må de dog gerne i små forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger.

Problemet er, at det ifølge reglerne er forretningens størrelse, der afgør, hvorvidt ekspedition er let eller hårdt arbejde. I virkeligheden er det jo alene den konkrete arbejdsopgave og mængden af arbejdet, der har betydning for, om det er let eller hårdt. Det er derfor uden grund, at danske børn og unge forbydes at arbejde i en butik, fordi den er for stor.

Læs også Meningsløs regel gør unge uarbejdsdygtige